Få inspiration, der virker i hverdagen


Oplev hvordan filosofi i praksis kan inspirere og skabe nytænkning, engagement og arbejdsglæde i hverdagen.

Har du for eksempel overvejet hvordan du finder dig selv i en teknologisk, omskiftelig og præstationsorienteret tid?

Giv dit team en unik oplevelse med klassisk viden uden overfladiske buzzwords og letkøbte tricks.

Find et relevant foredrag i listen nedenfor. Tag Søren Kierkegaard med på arbejde, eller styrk din oplevelse af mening og balance med Hannah Arendts geniale filosofi om Labor, Work & Action.

Få praktisk filosofi, hvor alle kan være med. Styrk jeres egenomsorg med filosofisk indsigt i liv og arbejde. Få eksistentiel inspiration med personlige aha-oplevelser.

Ring 24 41 78 99 og hør mere. Alle emner kan skræddersys så de passer til jeres unikke situation. Læs her hvad andre siger om Tommys foredrag og seminarer.

Foredrag og workshops om ånd, ledelse og arbejdsliv

 
 

Mere ånd, nærvær og fællesskab i hverdagen

Det skal mærkes, at vi lever! Sådan skrev Johannes Møllehave og Benny Andersen for år tilbage. Det samme gælder i arbejdslivet: Vi skal have livet med på arbejde!

Tidens kriser kalder på mere af det væsentlige. Jo mere teknologisk, systematisk og instrumentelt arbejdslivet udvikler sig, jo mere bliver der brug for 'den menneskelige side'. Vi har brug for humanistiske grundkomponenter som passion, indlevelse, empati og etisk omtanke.

Vi er mennesker først, så fagprofessionelle! Det skal vi huske. Det menneskelige må finde næring i andre kilder end arbejdslivets præstationslogikker og performancemål. Dette foredrag trækker på store tænkere som Søren Kierkegaard, K.E. Løgstrup, Hannah Arendt og Hartmut Rosa. Deres idéer om 'livet selv' skal masseres bedre ind i hverdagens arbjedsliv. - Dette foredrag udfolder det ægte menneskelige i hverdagens professionelle processer. Det er et foredrag om egenomsorg, fællesskab og dannelse. En humanistisk opgradering til hverdagens instrumentelle trædemølle.

Det er et foredrag, der vækker gamle dyder fra den klassiske filosofi. Det er et foredrag med eksistentiel dybde og etiske bevidsthed til en moderne virkelighed under hastig forandring.

# Mere menneske - mindre management!

Book to timers foredrag - eller en hel workshopdag med øvelser, refleksioner og metoder. Kontakt Tommy og hør mere...

Velkommen til det eksistentielle lederskab

Der er meget pres på det moderne lederskab og arbejdsliv. Søren Kierkegaards filosofi og den eksistentielle tradtion tilbyder et dybere blik på det egentlige og personlige i hverdagen. Det er en fortælling om menneskelig egenomsorg - i en verden, der ikke går op.

Tag livtag med eksistensen og inviter Kierkegaards tanker indenfor i hverdagens ledelse og arbejdsliv. Oplev hvordan eksistensfilosofien tilfører krydderi til hverdagens professionelle beslutninger.

I en professionel og teknologisk tid er der brug for Søren Kierkegaards dybe og levende blik på det væsentlige i tilværelsen. Mærk filosofiens dybe egenomsorg, indre livsglæde og robuste selvrespekt.

Skru' op for mere af 'det menneskelige' og få inspiration til en dybere livsforståelse gennem Kierkegaards geniale tanker. - Vælg dig selv i hverdagens skrøbelige, men fantastiske menneskeliv. Lev forlæns og vent med at forstå tingene til bagefter. Slip dit faste greb om rælingen og kast dig ud i et liv, du ikke på forhånd kan vide, hvor ender. Konfronter livets faste rammer og vilkår med mere af dig selv - med lyst og vilje!

  • Livets mangfoldige anliggende
  • Kierkegaards eksistentielle stadier
  • At ville ét: personlig egenomsorg i hverdagen
  • Indlevelsesevne og udlevelsesevne - objektive og subjektive sandheder
  • Om det væsentlige kan man kun tale indirekte

Vink farvel til spidsborgerens materielle lykkejagt - og bliv bedre til at mærke efter og forfølge alt det, der i virkeligheden tæller.

Book to timers foredrag - eller en hel workshopdag med øvelser, refleksioner og metoder. Kontakt Tommy og hør mere...

 
 

Det moderne livs eksistentielle 'sætningsskader'

Ikke alt nyt er godt - og ikke alt, der er godt, er nyt! Nogle gange må vi se bagud for at finde en bedre vej frem. Dette foredrag går i dybden med nogle af det moderne livs eksistentielle sætningsskader – moderne idéer om effektivitet, nytte og teknologi, der på en måde har 'sat sat' i vores forståelse af liv og natur.

Vi har indoptaget teknologiens trang til kontrol og gjort nytte- og optimeringslogikken til vores egen livsfilosofi. Alt skal gå hurtigere og give mening – helst straks. Vi tror, der alitd findes ét rigtigt svar på alle livets spørgsmål. Vi fokuserer på resultater og glemmer processen. Vi ser på os selv og hinanden som midler snarere end som mål. Vi har mistet fornemmelsen for, at livet er paradoksalt, forbundet og skabende.

Foredraget hylder det uperfekte, nysgerrige, tvivlende, sårbare og legende menneske. Det udfolder et dybere menneskesyn inspireret af de store etiske og eksistentielle tænkere. Det er en fortælling om, at lykken ikke findes i effektivitet, materialisme, rationalisme og individualisme – men i nærvær, indlevelse, fællesskab, langsomlighed og spontanitet.

Det moderne livs kriser kalder på en ny – eller rettere gammel – forståelse af det menneskelige. Vi skal have vækket den humanistiske tænkning. Vi skal forbi vores selvoptagethed og lære at leve med naturen i stedet for over den.

Vi skal en anden vej end nytte, vækst, kontrol og magt. De gamle tænkere stiller nogle gode spørgsmål:

  • Kierkegaard: Er det kun fornuften, der er 'døbt'? Er lidenskaberne 'hedninger'?

  • Grundtvig: Har vi fået videnskab uden lidenskab? Videnskabelig lys uden menneskelig varme?

  • Dostojevskij: Går vi mere op i at vide, hvad lykke er, frem for at være lykkelige?

  • Hannah Arendt: Hvad blev der af den skabende, naturlige, spontane, handlende og legende menneske?

Book to timers foredrag - eller en hel workshopdag med øvelser, refleksioner og metoder. Kontakt Tommy og hør mere...

Tiden kalder på moralske rebeller

Sæt etik på dagsordenen i jeres afdeling eller lederteam. Hvad betyder det egentlig at handle etisk i jeres fagområde? Hvordan balancerer man etikkens idealer med virkelighedens krav, muligheder og begrænsninger?

Etik handler ofte om det, der bliver overset – de små hensyn, de stille stemmer, de blinde vinkler. Hvordan træner man sit etiske blik til at få øje på netop dét? Og hvordan bliver man bedre til at se situationer gennem andres perspektiver - samtidig med at man bevarer blikket på helheden?

En workshopdag om professions- eller ledelsesetik kan sætte gang i refleksion og dialog om fx:

  • Etikkens rolle i en professionel hverdag

  • Forskel i håndteringen af etiske problemer, dilemmaer og paradokser

  • Metoder til etisk beslutning i praksis

  • Viden om klassiske etikteorier: pligtetik, dydsetik og nytteetik

For jer, der vil styrke jeres dømmekraft – og have mod til at stå fast, når det gælder.

Book to timers foredrag - eller en hel workshopdag med øvelser, refleksioner og metoder. Kontakt Tommy og hør mere...

 
 

En mester kom forbi: Jesus for ateister

Et foredrag om kristendommens etik og livsfilosofi - uden mytologi

Der er meget at hente i kristendommens gemte livsfilosofi og eksistentielle klarsyn. Dette foredrag er kristendom for ateister. Det er indblik i den gamle traditions sprudlende livsvisdom - men uden religionens mythologiske bagage. I de gamle jøde-kristne tekster møder vi en inspirerende og smittende fortælling om kærlighedens mulighed midt i hverdagslivets brudte erfaringer. Vi møder en fortælling, der går magten imod og som altid taler den lidende og undertrygtes sag.

Vi møder en radikal etik - som ingen i virkeligheden kan leve op til, men som løfter idéen om hvad det vil sige at være menneske. Vi møder en vandringsmand med omsorg, kærlighed og uden personanseelse. Vi møder et menneskesyn med blik for det brudte, sårbare, tvivlende og uperfekte. Vi møder en livsvisdom, der har inspireret kunst og kultur igennem århundreder og som i den grad kan skabe ravage i en moderne, velordnet og kontrollert hverdag:

  • Se op - og spejd efter mystikken i hverdagen
  • Tal magten og ensretningen imod og omfavn det brudte og uperfekte
  • Prøv en radikal etik - til en verden på afveje: 'Vend den anden kind til' og 'elsk din næste som dig selv'
  • Vigtigst: Gå med kærligheden - som er størst af alt

Har du brug for en etisk rollemodel - så tænk: What Would Jesus Do?

Book to timers foredrag - eller en hel workshopdag med øvelser, refleksioner og metoder. Kontakt Tommy og hør mere...

Kontoradresse:


  • KLUB (v. Nørreport)
  • Linnésgade 25
  • 1361 København

Postadresse:


  • StayHuman
  • Teglværksvej 6
  • DK-3400 Hillerød

Kontakt: Tommy