Ifølge den hollandske kulturanalytiker Geer Hofstede, har vi en meget lav magtdistance i dansk arbejdsliv.

For nylig læste jeg en sjov lille fortælling fra 1500-tallet om den lave danske magtdistance. Fortællingen stammer fra en brevveksling imellem Christian Den Tredje (1503-1559) og den kongelige karetmager Peder Hjulmand.

Kongen skriver som følger:

Vi Kristian den Tredie lade dig Peder Hjulmand vide, at efter Vi har erfaret, at Du kan skabe Os Vogne, som er Os behagelige, saa byde og befale Vi hermed, at Du forføje Dig hid til Os og bringe behørigt Mandskab med Dig, saa der, naar Du kommer hid, ikke skal ske Os nogen Ophold. Dermed ske Vor Viliie. Kristian Rex

Peder Hjulmand svarede: Vi Peder Hjulmand, selv femte, lader Dig Kong Kristian den Tredie vide, at eftersom vi har Erfaret, at vi kan gjøre Dig Vogne, som behager Dig, saa byde og befale vi Dig hermed at skaffe behørige Materialier, saaledes at Vi, naar Vi kommer, vi ikke skal finde noget Ophold. Hermed ske vor Vilje. Peder Hjulmand

Fortællingens findes i Niels Villemoes’ lille bog om selvledelse, der hedder ‘Led Selv!’

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *