Det personlige lederskab: De største knaster
Små hold. Intenst forløb. Fem formiddage med dybde og handling
Hvorfor dette kursus? Som leder møder du dagligt udfordringer, der kræver mere end faglig ekspertise. Dette kursusforløb giver dig tid og redskaber til at udforske og håndtere de personlige knaster, der kan hæmme din ledelse. Gennem fem intensive formiddage arbejder vi med din ledelsesidentitet, din autoritet, kommunikation, etik og egenomsorg – alt sammen med udgangspunkt i dine konkrete udfordringer.
Info om pris, lokation og datoer nedenfor.
Kursets indhold – og hvordan vi arbejder
Til hver knast får du en kort teorigennemgang. Så zoomer vi ind på to til tre metoder og tilgange som vi kort træner på modulet og som du kan tage frem og arbejde med efterfølgende.
Kursets fem knaster:
- Hvem er jeg egentlig som leder? Fra faglig identitet til ledelsesfaglig identitet. Vi udforsker din ledelsesidentitet og arbejder med kognitive og narrative tilgange til personlig selvrefleksion. Metoderne giver både indsigt i egne skyggesider, biases og blinde vinkler, men også i dine ønsker, håb og tanker for fremtiden.
- Hvordan skaber jeg følgeskab? Autoritet opstår både oppefra, nedefra og indefra. Autoritet handler om andres blikke på dig. Vi undersøger, hvad der gør, at andre vil følge dig. Her har vi fokus på værdier som respekt, tillid og sårbarhed i lederrollen.
- Hvordan kommunikerer jeg så det skaber forståelse? Her dykker vi ind i relationel ledelse og følelsesmæssig intelligens. Kommunikation handler ikke kun om at få budskabet igennem: det handler også om at være i relationer. Det handler bl.a. om at stille gode spørgsmål.
- Hvordan balancerer jeg værdier og forretning? Etik og dømmekraft i hverdagen. Her får du et tjek af dit etiske kompas. Du lærer at skelne mellem etiske problemer, dilemmaer og paradokser. En formiddag om integritet og indlevelse til hverdagens små og store beslutninger.
- Hvordan forbliver jeg langtidsholdbar i rollen som leder? Selvrespekt, egenomsorg og langsom lederudvikling. Tre nøgletilgange, du kan bruge til at bevare din positive energi og motivation i det lange løb. Træn at passe på dig selv i ledelse.
Hvorfor disse fem knaster?
Kursets fem knaster er valgt på baggrund af mange års erfaring med undervisning i det personlige lederskab. Gennem opgaver, øvelser og samtaler med kursister samt gennem sparring med ledere har jeg fundet, at det især er disse fem knaster, der presser den moderne professionelle ledere.
Skal man lykkes med at lede andre, må man først kunne lede sig selv. Det personlige lederskab er sjældent et performancemål eller en kerneopgave, men det er på mange måder forudsætningen for at kunne lykkedes med både faglig, administrativ, strategisk og relationel ledelse.
Målet med kurset er at give dig en stærkere selvforståelse og styrke din autoritet, så du kan lede og beslutte med større indsigt og indlevelse.
Jeg tror på at du træffe bedre beslutninger, når du har dig selv med og har indlevelse og omsorg for medarbejdere, kolleger, kunder, chefer og ikke mindst for dig selv.
Om underviseren
Jeg hedder Tommy Kjær Lassen og er ph.d., erhvervsfilosof, forfatter og ekstern lektor på CBS. Jeg har en baggrund som teolog og tidligere præst. I mange år har jeg undervist og rådgivet ledere i det personlige lederskab. Jeg er forfatter til en bog om ledelsesfilosofi samt en række artikler om krydsfeltet mellem det professionelle og det personlige.
Jeg brænder for at kombinere teoretisk indsigt med praktisk indlevelse. Det er der, de bedste løsninger opstår.
Dit konkrete udbytte
Det lærer du:
- Styrket ledelsesidentitet: Bliv bevidst om, hvem du er som leder, og hvordan du undgår typiske faldgruber.
- Øget autoritet og følgeskab: Lær at skabe tillid og respekt gennem personlig ledelse.
- Nærværende kommunikation: Få kommunikative værktøjer, der bygger relationer og skaber forståelse.
- Etisk dømmekraft: Skærp dit etiske kompas, så du kan træffe kloge beslutninger med integritet.
- Langtidsholdbarhed: Få værktøjer til at passe på dig selv og forblive robust i lederrollen.
Det får du med hjem:
- Praktiske metoder, du kan bruge med det samme.
- Øget selvindsigt og personlig refleksionsevne.
- Nyt fællesskab med andre ledere, der også vil udvikle sig.
- Notesbog, arbejdsmateriale, slides og videnlinks.
Praktisk info
- Format: Fem formiddage (9:00–12:00) med ca. to ugers mellemrum.
- Små hold: for at sikre dybde og fortrolighed.
- Sted: Centralt i København (eller Lyngby/Nordsjælland).
- Pris: Samlet pris k. 16.500,- eks. moms.
- Inkluderet: Kaffe og croissant kl. 8:45. Frokost kl. 12:00 til uformelt netværk og refleksion.
Er du klar til at tage fat om dine ledelsesknaster? Tilmeld dig via formularen nedenfor eller kontakt mig for yderligere oplysninger.
Næste hold E26 (Kbh city), fredage: 9/10, 23/10, 6/11, 20/11 og 11/12 – 2026
Er du interesseret i et onlinehold (aften) eller et internt forløb i egen organisation, så kontak Tommy via formularen nedenfor.
Udtalelser fra tidligere kursister
Interesseret i at høre mere?
Har du en specifik opgave der skal udføres, eller er du i tvivl om, jeg kan hjælpe dig, så er du velkommen til at kontakte mig via formularen herunder.
Kontakt mig i dag for at høre mere
Hvis du vil arbejde mere bevidst med lederudvikling og skabe et stærkere, mere reflekteret og bæredygtigt lederskab, er du velkommen til at række ud. Jeg arbejder i hele Storkøbenhavn og Nordsjælland – herunder Hillerød, København K og Kongens Lyngby – og tilpasser altid forløb til både offentlige ledere og private beslutningstagere. Derudover arbejder jeg også med ledelsesfilosofi.
Kontakt mig, hvis du vil have en uforpligtende samtale om dit lederskab og dine aktuelle udfordringer. Du kan ringe til +45 24 41 78 99 eller sende en mail til tkl@stayhuman.dk.