Få inspiration, der virker i hverdagen


Oplev hvordan filosofi i praksis kan inspirere og skabe nytænkning, engagement og arbejdsglæde i hverdagen.

Har du for eksempel overvejet hvordan du finder dig selv i en teknologisk, omskiftelig og præstationsorienteret tid?

Giv dit team en unik oplevelse med klassisk viden uden overfladiske buzzwords og letkøbte tricks.

Find et relevant foredrag i listen nedenfor. Tag Søren Kierkegaard med på arbejde, eller styrk din oplevelse af mening og balance med Hannah Arendts geniale filosofi om Labor, Work & Action.

Få praktisk filosofi, hvor alle kan være med. Styrk jeres egenomsorg med filosofisk indsigt i liv og arbejde. Få eksistentiel inspiration med personlige aha-oplevelser.

Ring 24 41 78 99 og hør mere. Alle emner kan skræddersys så de passer til jeres unikke situation. Læs her hvad andre siger om Tommys foredrag og seminarer.

Foredrag om ledelse og arbejdsliv

 
 

Mere 'ånd' i hverdagens arbejdsliv

Det skal mærkes, at vi lever! Sådan skrev Johannes Møllehave og Benny Andersen for år tilbage. Det samme gælder for arbejdslivet.

Fremtidens professionelle arbejdsliv kalder på mere af det væsentlige. Jo mere teknologisk, systematisk og instrumentelt arbejdslivet udvikler sig, jo mere bliver der brug for passion, indlevelse, empati og etisk omtanke.

Vi er mennesker først, så fagprofessionelle! Det skal vi huske. Det menneskelige må finde næring i andre kilder end arbejdslivets præstationslogikker og performancemål. Dette foredrag trækker på store tænkere som Søren Kierkegaard, K.E. Løgstrup, Hannah Arendt og Hartmut Rosa. Deres idéer om 'livet selv' skal med ind i hverdagens arbjedsliv. - Dette foredrag udfolder det ægte menneskelige i hverdagens professionelle processer. Det er et foredrag om egenomsorg, tradition og dannelse. En humanistisk opgradering til hverdagens instrumentelle trædemølle.

Det er et foredrag, der vækker gamle dyder fra den klassiske filosofi. Det er et foredrag med eksistentiel dybde og etiske bevidsthed.

 

Velkommen til det eksistentielle lederskab

Der er stort pres på individet i det moderne lederskab og arbejdsliv.

Livets store eksistentielle spørgsmål trænger sig i stigende grad på i forhold til karriere og arbejdsliv.

For eksempel er identitetsdannelse i dag en langt mere formbar størrelse end tidligere. Alt dette udgør en dobbelt udfordring for tidens ledere. Dels skal hun forholde sig til medarbejdernes eksistentielle spørgsmål og dels skal hun værne om sin egen eksistentielle velbefindende.

Dette foredrag handler om eksistentiel ledelse og giver inspiration til eksistentiel egenomsorg i ledelse.

Det handler blandt andet om sindsro, refleksion og evnen til fordybelse i hverdagen.

 
 

Det moderne livs eksistentielle sætningsskader

Ikke alt nyt er godt - og ikke alt, der er godt, er nyt! Nogle gange må vi se bagud for at finde en bedre vej frem. Dette foredrag går i dybden med det moderne menneskes eksistentielle sætningsskader – de sprækker, der opstår, når livet "sætter sig" under presset fra tidens krav og idealer.

Vi har indoptaget teknologiens trang til kontrol og gjort nytte- og optimeringslogikken til vores egen livsfilosofi. Alt skal gå hurtigere og give mening – helst straks. Vi tror, at der findes ét rigtigt svar på alle livets spørgsmål. Vi fokuserer på resultater og glemmer processen. Vi ser på os selv og hinanden som midler snarere end som mål. Vi har mistet forståelsen for, at livet er paradoksalt, forbundet og skabende.

Foredraget hylder det uperfekte, nysgerrige, tvivlende, sårbare og legende menneske. Det udfolder et dybere menneskesyn inspireret af de store etiske og eksistentielle tænkere. Det er en fortælling om, at lykken ikke findes i effektivitet, materialisme, rationalisme og individualisme – men i nærvær, indlevelse, fællesskab, langsomhed og spontanitet.

Klodens og menneskets kriser kalder på en ny – eller rettere gammel – forståelse af det menneskelige. Vi må igen lære at leve med naturen i stedet for over den. Vi skal en anden vej end nytte, vækst, kontrol og magt. De gamle tænkere kan vise os retningen:

  • Kierkegaard: Er det kun fornuften, der er 'døbt'? Er lidenskaberne 'hedninger'?

  • Grundtvig: Har vi fået videnskab uden lidenskab? Lys uden varme?

  • Dostojevskij: Går vi mere op i at vide, hvad lykke er, end egentlig at være lykkelige?

  • Hannah Arendt: Hvad blev der af den skabende, naturlige, spontane og handlende tilgange til menneskelivet?

 

Tiden kalder på moralske rebeller

Sæt etik på dagsordenen i jeres afdeling eller lederteam. Hvad betyder det egentlig at handle etisk i jeres organisation? Hvordan balancerer man etikkens idealer med virkelighedens krav og begrænsninger?

Etik handler ofte om det, der bliver overset – de små hensyn, de stille stemmer, de blinde vinkler. Hvordan træner man sit etiske blik til at få øje på netop dét? Og hvordan bliver man bedre til at se situationer gennem andres perspektiver?

En workshopdag om professions- eller ledelsesetik kan sætte gang i refleksion og dialog om fx:

  • Etikkens rolle i en professionel hverdag

  • Forskellen på problemer, dilemmaer og paradokser

  • Etiske beslutningsmodeller i praksis

  • Grundlæggende etiske retninger: pligtetik, dydsetik og nytteetik

For jer, der vil styrke jeres dømmekraft – og have mod til at stå fast, når det gælder.

 

Kontoradresse:


  • KLUB (v. Nørreport)
  • Linnésgade 25
  • 1361 København

Postadresse:


  • StayHuman
  • Teglværksvej 6
  • DK-3400 Hillerød

Kontakt: Tommy