Den amerikanske økonom og nobelprismodtager Paul Krugman reflekterede i 2009 over årsagerne til finanskrisen i en klumme i New York Times og konkluderede at vi har brug for en mere 'rodet' teori om økonomi og marked. Økonomerne skal simpelthen lære at leve med mere 'messiness' i deres økonomiske modeller, skrev han:

"But what’s almost certain is that economists will have to learn to live with messiness. That is, they will have to acknowledge the importance of irrational and often unpredictable behavior, face up to the often idiosyncratic imperfections of markets and accept that an elegant economic “theory of everything” is a long way off." Paul Krugman: How Did Economists Get It So Wrong?

Jeg holder meget af brudte mennesker. Der er noget ved deres livskamp, der bare er så inspirerende. Mennesker, der har været igennem en livskrise eller to og som stadig er vilde med at være her. Findes der noget, der er mere opløftende?

De findes overalt: i litteraturen, i kunsten og i køen i Netto. Mennesker, der er adlet af livet. Som har ar på sjælen. Som har været igennem sjælens mørke nat og som er kommet om på den anden side - stærkere, sandere, dybere, skønnere og klogere.

De er stærke, fordi de er sårbare. De er smukke, fordi de tør vise deres ar. De puster sig ikke op i påtagede selvfortællinger, men er mere ægte tilstede: brudte, sårbare, levende, kærlige og nærværende.

Fællesskab er et at tidens helt store plusord. Det er kort sagt guld værd. Ifølge forskningen kan et godt fællesskab forlænge dit liv og det kan styrke din oplevelse af mening, glæde og overskud i hverdagen. Parolen lyder:

Uanset hvad du gør, så gør det sammen!

Flere og flere virksomheder og HR-afdelinger er ved at opdage betydningen af et godt fællesskab på arbejdspladsen. Det er en væsentlig del af den mentale sundhed og mindst lige så vigtig som god kost, søvn og motion.

Fællesskab på jobbet er blevet et vigtigt fokusområde fordi de gode fællesskabsoplevelser ikke længere synes at være så hyppige og så dybe, som de måske tidligere har været. Noget tyder på at fællesskab i dag er blevet en mangelvare i mange menneskers liv. Sociologerne taler om at meget fællesskab er forsvundet i det moderne menneskeliv.

Jeg har altid haft en svaghed for de store fortællinger i Det Gamle Testamente.

Jeg ved godt at bogen også er fuld af mytologi, stammereligion, krig, vrede og straf. Men bag al dette baske ydre er der en strøm af fantastiske livsfortællinger om menneskers eksistentielle kampe med tilværelsen, om kærlighed, om længsel, om udholdenhed, om tro, om håb, om drømme, om skønhed, om fred, om visdom, om mod og om fællesskab.

Jeg synes især at de gammeltestamentlige ledelsesfortællinger er inspirerende. Her møder man lederskab på baggrund af livets barske eksistensvilkår. De store lederskikkelser portrætteres ikke kun som handlekraftige helte, men som sammensatte og også brudte personligheder. De var komplekse skikkelser fulde af modsætninger: lige så stærke og handlekraftige de var, lige så ængstelige, ensomme og tvivlrådige var de.

I mit daglige arbejde som selvstændig bruger jeg en enkel model til at sikre god balance i mit eget arbejdsliv.

Mit fokus er ikke så meget på balancen imellem arbejde og fritid, men derimod på balancen imellem forskellige aspekter af arbejdet. Det er ikke fordi jeg arbejder hele tiden, men fordi arbejde er en kombination af en række meget forskellige aktiviteter og processer. Egentligt giver det ikke længere mening for mig kun at bruge ét ord om det jeg gør, når jeg arbejder.

Filosofisk teori med konkrete aha-oplevelser

Har du nogen sinde tænkt over hvorfor Det Døde Hav er dødt?

Det Døde Hav er dødt – ikke fordi der ikke er tilløb, men fordi der ikke er afløb.

Er det ikke også sådan for os mennesker? Vi bliver inspireret, lærer nyt, får ny viden, men hvis ikke vi gør noget med det, hober det sig bare op i os og vi dør lidt.

Nogle gange har jeg det sådan at jeg næsten ikke læse en bog færdig. Jeg kan blive så fyldt med nye ideer og tanker at jeg må lægge bogen fra mig og skrive noget, sige noget, gøre noget, dele noget, tænke noget, beslutte noget…

Den danske livsfilosof Vilhelm Grønbech (1873-1948) har skrevet nogle kloge tanker om inspirationen. Han skrev bl.a. at inspiration er en oplevelse, der driver ham frem til noget og som han ikke bare kan stå stille og nyde. Han må gøre noget, skabe noget. – Han skriver også at man ikke kan kommandere over sin inspiration. I virkeligheden er det den, der har mig, og ikke ikke mig, der har den.

Ifølge den hollandske kulturanalytiker Geer Hofstede, har vi en meget lav magtdistance i dansk arbejdsliv.

For nylig læste jeg en sjov lille fortælling fra 1500-tallet om den lave danske magtdistance. Fortællingen stammer fra en brevveksling imellem Christian Den Tredje (1503-1559) og den kongelige karetmager Peder Hjulmand.

Kongen skriver som følger:

Vi Kristian den Tredie lade dig Peder Hjulmand vide, at efter Vi har erfaret, at Du kan skabe Os Vogne, som er Os behagelige, saa byde og befale Vi hermed, at Du forføje Dig hid til Os og bringe behørigt Mandskab med Dig, saa der, naar Du kommer hid, ikke skal ske Os nogen Ophold. Dermed ske Vor Viliie. Kristian Rex

Jeg har skrevet et kapitel til bogen ‘Tillidsskabende ledelse i offentlige organisationer’. Kapitlet handler om et filosofisk perspektiv på tillidsskabende ledelse.

Bogen er baseret på erfaringer med tillidsskabende ledelse i sundhedssektoren nærmere bestemt i Region Sjælland. Mit bidrag handler om en grundspænding, der synes indlejret i relationen mellem tillid og ledelse. Tillid kan ikke ledes eller implementeres på samme måde som f.eks. en strategi, en teknologi eller en politik kan ledes eller implementeres.

“Egentlig skal tillid slet ikke styres og kontrolleres, men i stedet slippes løs i en organisation. Tillid skal ikke mesters. Det er ikke en kompetence.”
Tillid er et begreb fra livsverdenen, modsat ledelse, der hører hjemme i systemverdenen. Tillid er et formål i sig selv. Tillid er godt. Det handler om etik. Det regnes for en personlig dyd både at være tillidsfuld og at være tillidsværd.