Der går ikke en lige vej til lykken

De fleste af os vil gerne finde den lige vej til løsningen på et problem. Har du brug for ny viden, mestre nye færdigheder, gennemføre et maraton eller bestige Kilmanjaro, så findes der i dag et utal af manualer, kurser og programmer, der kan løse dit problem med høj kvalitet og garanti for effekt. Det moderne samfund er et metodesamfund. Vi har metoder til alt. Enhver løsning er kun et klik væk.

Der findes imidlertid en række spørgsmål eller anliggender i menneskelivet, som synes at følge en modsat logik. Traditionelt har man skelnet mellem uddannelse og dannelse. Uddannelse giver kompetencer og kræver træning og øvelse. Anderledes er det med dannelse. Dannelsen sker indirekte. Den er ikke målret og programfast. Dannelse foregår offpist. Den sker på udebane. Vi lærere mens vi lever.

En tilsvarende logik gælder for lykke. Lykke er noget vi taler meget om for tiden. Vi vil gerne finde de vise sten – opskriften på det lykkelige liv. Og videnskaben og lykkeforskningen er klar til at hjælpe. Men måske er hele pointen med lykken, at der ikke findes en generisk opskrift. Forleden faldt jeg over dette smukke citat om lykke som et biprodukt i livet (af sognepræst Jens Ole Christensen):

“Jeg kender lykken mest som et biprodukt, der opstår, når jeg er optaget af noget, som er vigtigere end at være lykkelig: gøre mit arbejde, være nærværende ved et menneske eller føre en god samtale. Lykke er et biprodukt af noget, som er utroligt vigtigere. Vil man være ulykkelig, så skal man stræbe efter lykke.”

Det er jagten på lykke, der gør os ulykkelige!

Det er fint at konsultere adfærdspsykologien og hjerneforskningen og blive klogere på mekanismer og kemiske processer for lykke. Men lykkelig bliver man ikke af bare at vide hvad der gør én lykkelig. Lykke kræver et spring. Man må vove noget.

Teolog Mickey Gjerris er citeret for følgende kritik af jagten på den optimale lykkeoplevelse (Kristeligt Dagblad 7.juli 2012):

“Det er fint og godt med forskning og forståelse af mekanismer i hjernen, men vores praktiske liv lever af en vis spontanitet. Og hvis vi reducerer samværet med andre til, at når man stimulerer specifikke kemiske processer i hjernen, så får man det på en bestemt måde, kan man blive grumme skuffet, hvis det ikke virker. Mon ikke de fleste kender til at prøve at konstruere det perfekte øjeblik kun for at opleve det fuse ud. Jeg tror ikke, man kan konstruere det lykkelige øjeblik. Men man kan gribe det. Og min erfaring er, at jo mere vi lader det komme til os, og jo mindre vi prøver at skabe det, jo oftere vil lykken stikke sit kønne ansigt frem.”

Det perfekte øjeblik skal ikke iscenesættes!

Tre stadier af lykke

Professor ved Københavns Universitet, Bo Jacobsen skriver i en lille bog om tre niveauer af lykkeoplevelse. De to første kan opnås ad direkte vej, mens den tredje kun kan erfares indirekte.

Første stadie: “I traditionel og positiv psykologi er lykke en velafgrænset psykobiologisk tilstand af tilfredshed og positive følelser, en tilstand, der kan måles ved enkle spørgeskemaspørgsmål og som i nogen grad menes at kunne fremmes ved bevidste handlinger.”

Anden stadie: “Indenfor den humanistiske psykologi ses lykke som den fulde selvaktualisering og realisering af de iboende muligheder og talenter, den enkelte har.”

Tredje stadie: “En eksistentielle teori om lykke. Her lægges vægt på, at den enkelte ud over sine glædesoplevelser og kreative evneudfoldelser tillige udvikler en evne til at håndtere den modgang, som ingen af os undgår i løbet af livet. Glæderne og modgangen må integreres i en afbalanceret livstilfredshed. Hermed kan findes vej til en mere langvarig og dybtgående lykketilstand.”

Altså:

• køb nogle nye sko og bliv lykkelig for en stund.
• find et meningsfuldt arbejde og oplev en længerevarende lykke
• kom ind i eksistensen og erfar en dyb lykke der er uden årsag.

En paradoksal lykke der er mulig uden grund. De to første former er lykke på grund. Den tredje form er lykke på trods.

Se mere i Bo Jacobsen Livets dilemmaer. En bog om eksistentiel psykologi. Hans Reitzels Forlag, 2009.

“Lykken er ikke et mål.
Den er et biprodukt af et vellevet liv.”
Eleanor Roosevelt