A blast from the past…

Jeg har altid haft en svaghed for de store fortællinger i Det Gamle Testamente.

Jeg ved godt at bogen også er fuld af mytologi, stammereligion, krig, vrede og straf. Men bag al dette baske ydre er der en strøm af fantastiske livsfortællinger om menneskers eksistentielle kampe med tilværelsen, om kærlighed, om længsel, om udholdenhed, om tro, om håb, om drømme, om skønhed, om fred, om visdom, om mod og om fællesskab.

Jeg synes især at de gammeltestamentlige ledelsesfortællinger er inspirerende. Her møder man lederskab på baggrund af livets barske eksistensvilkår. De store lederskikkelser portrætteres ikke kun som handlekraftige helte, men som sammensatte og også brudte personligheder. De var komplekse skikkelser fulde af modsætninger: lige så stærke og handlekraftige de var, lige så ængstelige, ensomme og tvivlrådige var de.

Normalt siger man, at det er sejrherrerne, der skriver historien, og derfor er der megen storhed, fantasme og heltemod i de store historiske narrativer. I Det Gamle Testamente møder man noget andet. Bevares – storheden og lovprisningen af heltene er også her – men der er samtidig en helt anden stemme, der også er indvævet i fortællingerne; en stemme af svigt, tvivl, nederlag og svaghed.

Moses var en morder på flugt, Noah var en drukkenbolt og kong David slog sin betroede general Urias ihjel, fordi han ville have hans kone. David havde set hende bade på hustaget og det kunne han altså ikke stå for. (Lyt til Leonard Cohen for resten af historien Halleluja.)

Vi skal selvfølgelig ikke dyrke hverken det svage, nederlaget eller angsten. Men de hører med til fortællingen om det menneskelige.

De gammeltestamentlige fortællinger står i kontrast til vor tids meget positive og anerkendende sprog. I dag er lederfortællingerne ofte succeshistorier. Vejen frem er altid lige. Sæt dig et mål, læg din vilje ind i sagen, bliv på sporet, så skal det nok gå dig godt.

Der er en anderledes dybde og en eksistentiel alvor i de gamle fortællinger. Her er livets skål både besk og sød. Lykke og lidelse er vævet ind i hinanden – de er hinandens forudsætninger. I dag tænker vi at forudsætningen for lykke er mindre ulykke. Vi har afskaffet paradokserne. Vi tænker i ligefremme kategorier. Dem og os. Fortiden som ulykkelig, fremtiden som lykkelig.

Måske kan der være en pointe i af og til at læse noget fra en svunden tid. Måske er det godt at komme lidt på afstand af tidsåndens aktuelle modebegreber og få nogle andre perspektiver på lederskabet.

Har vi brug for en mere 'rodet' teori om ledelse?

Den amerikanske økonom og nobelprismodtager Paul Krugman reflekterede i 2009 over årsagerne til finanskrisen i en klumme i New York Times og konkluderede at vi har brug for en mere 'rodet' teori om økonomi og marked. Økonomerne skal simpelthen lære at leve med mere 'messiness' i deres økonomiske modeller, skrev han:

"But what’s almost certain is that economists will have to learn to live with messiness. That is, they will have to acknowledge the importance of irrational and often unpredictable behavior, face up to the often idiosyncratic imperfections of markets and accept that an elegant economic “theory of everything” is a long way off." Paul Krugman: How Did Economists Get It So Wrong?

Læs mere

Har I fællesskab, eller blot selskab?

Fællesskab er et at tidens helt store plusord. Det er kort sagt guld værd. Ifølge forskningen kan et godt fællesskab forlænge dit liv og det kan styrke din oplevelse af mening, glæde og overskud i hverdagen. Parolen lyder:

Uanset hvad du gør, så gør det sammen!

Flere og flere virksomheder og HR-afdelinger er ved at opdage betydningen af et godt fællesskab på arbejdspladsen. Det er en væsentlig del af den mentale sundhed og mindst lige så vigtig som god kost, søvn og motion.

Fællesskab på jobbet er blevet et vigtigt fokusområde fordi de gode fællesskabsoplevelser ikke længere synes at være så hyppige og så dybe, som de måske tidligere har været. Noget tyder på at fællesskab i dag er blevet en mangelvare i mange menneskers liv. Sociologerne taler om at meget fællesskab er forsvundet i det moderne menneskeliv.

Læs mere

Tag hovedspring i lederskabets vertikale dimension

Én måde at forstå god ledelse på er at skelne mellem lederskabets vertikale og horisontale perspektiv.

Lederskabets horisontale perspektiv kan forstås som alle de ydre, organisatoriske og professionelle anliggender. Det er for eksempel organisationens mål, de strategiske beslutninger, de økonomiske vilkår, de professionelle relationer og den efterhånden lange liste af professionelle kompetencer som den gode leder i dag skal mestre.

Lederskabets vertikale perspektiv er de indre, værdimæssige og personlige anliggender. Det er for eksempel det personlige lederskab, ledelsesfilosofien, de grundlæggende antagelser, de værdimæssige overbevisninger, det spontane engagement, lederens karakter og eksistentielle tilgang til livet.

Læs mere