Hvornår har du sidst gjort noget bare fordi det var godt, skønt eller rigtigt i sig selv?
Uden bagtanke, uden en særlig agenda, uden et mål, der skulle opfyldes eller en hensigt om at opnå noget bestemt?
Hvornår har du sidst gjort en handling, der ikke skulle leve op til et præ-defineret formål eller kaste et bestemt nytte eller virkning fra sig? En handling, der ikke havde andet formål end blot det at gøre handlingen i sig selv?
Der er så meget i livet, vi skal nå …
Livet er fuld af anliggender. Langt de fleste af dem er betingede. Et betinget anliggende er en handling vi gør for at opnå noget andet. Altså en handling, der har en hensigt og som følger et særligt formål.
Det moderne hverdagsliv er fuld af betingede anliggender. Alt hvad vi foretager os i det professionelle arbejdsliv er stort set udelukkende betingede anliggender. De er betingede fordi de følger et aftalt spil om løn for arbejde og fordi de er en del af en større opgave, plan eller strategi.
Det samme gælder for de fleste af hverdagslivets praktiske gøremål. Hver dag skal der jo laves mad, vaskes op, stryges skjorter og skrives på forældreintra. Derudover skal der renses tagrender og planlægges sommerferie. Alt sammen aktiviteter, der handler om at overleve og komme bare nogenlunde igennem dagen, ugen, året og livet.
Succes i det moderne liv kræver at man er god til at klare de betingede anliggender. Man må tage ansvar og sikre en fornuftig planlægning og udnyttelse af sin tid og energi – som jo er knappe ressourcer.
Hvis man ikke er god til at klare de betingede anliggender kan det hurtigt gå galt. Chefen bliver sur fordi arbejdsopgaverne hober sig op. Indbakken eksploderer i en uoverskuelig mængde af sager, der skal tages stilling til. Når cyklen punktere, cykler man bare videre på flade dæk i flere dage…
Nogle gange kan det føles som om at kaoskræfterne tager overhånd og man kan helt miste overblikket og overskuddet til at tage fat.
Derfor er det vigtigt at man kan svare an på de betingede livsopgaver – bare sådan nogenlunde! Man må holde kaoskræfterne i ave, bevare fokusset på bolden og fortætte sin energi og indsats mod gode og praktiske løsninger på hverdagslivets problemer.
Sådan gør man med de betingede anliggender.
Helt anderledes er det, når det kommer til de ubetingede anliggender….
Giv slip!
Et ubetinget anliggende er et hensyn eller en handling, der bærer sin egen mening i sig. Altså noget man gør – ikke fordi det er gavnligt eller nødvendigt for noget andet, men alene fordi det er godt, sandt eller skønt i sig selv.
De ubetingede anliggender er ofte mere spontane og naturlige i deres væsen. De er ikke planlagte, praktiske, nødvendige og de kan være ufornuftige og modsætningsfyldte.
Ubetingede anliggender er grundlæggende frie. De minder os om at der også er andre aspekter af menneskelivet, end det at overleve og løse hverdagslivets problemer.
De ubetingede anliggender vækker noget særligt i os. Mange vil sige at de forbindes med noget større i tilværelsen når de beskæftiger sig med det ubetingede i livet.
De ubetingede anliggender giver os nogle særlige oplevelser i livet og sætter os i kontakt med noget som vi ikke umiddelbart kan planlægge os til og som ikke kan styres og kontrolleres. De ubetingede anliggender handler i høj grad om evnen til at give slip.
Dronning Margrethe: “Husk at gøre noget unyttigt!”
For de fleste mennesker er det moderne liv én lang beskæftigelse med betingede anliggender. Derfor er det særligt vigtigt at vi husker jævnligt at bryde ud af hverdagens hamsterhjul og gøre noget spontant og glædeligt, som ikke er formålsbestemt.
Som Dronningen sagde i en nytårstale; så skal vi huske engang imellem at gøre noget unyttigt.
Men hvad er de ubetingede anliggende?
Der er i virkeligheden mange bud – og de kan være forskellige fra menneske til menneske. Mange møder de ubetingede anliggender i kunsten, i litteraturen, i musikken, i filosofien, i naturen, i det sociale fællesskab, i kærligheden, i legen og i det daglige nærvær med de store og små ting i livet.
Når Dan Turèll digtede at han holdt af hverdagen, var det fordi han evnede at se de ubetingede anliggender i det dagligdagse. En solsort foran vinduet. Duften af kaffe fra en nyåbnet pose. En solstrejf.
Ifølge Platon møder vi især de ubetingede anliggender i etikken, i filosofien og i æstetikken. Disse tre: det gode, det sande og det skønne, er ubetingede anliggender, fordi ingen af dem kan undværes eller erstattes af hinanden. Æstetikken kan ikke levere etikken og omvendt.
Kærlighed er også et ubetinget anliggende. Nok det største af dem alle. Derudover er disse værdier også ubetingede for mange: venskab, retfærdighed, tillid, fællesskab, frihed, nærvær, indre ro, ydre ro, stilhed, humor, harmoni, vitalitet, vildskab, kreativitet, leg, engagement, sport, krop, ånd, handling, tænkning, dannelse, livsmod, livsglæde, livskraft…
Prøv denne øvelse: Helt konkret kan du lave ‘for at’-testen, hvis du ønsker at blive kloger på dine ubetingede anliggender. – Hvis der kan identificeres en årsag eller en hensigt bag et anliggende, er det ikke ubetinget! Tænk derfor over dine værdier og årsagen til at de har værdi for dig. På et tidspunkt kommer du frem til værdier, der er indlysende værdifulde i sig selv og som ikke synes at være til for noget andet. Da har du fundet ind til et eller flere af dine ubetingede anliggender.
Insistere på ubetingede anliggender i hverdagen!
De ubetingede anliggender kan ikke planlægges på samme måde som de betingede. Dog kan man planlægge de omstændigheder, hvorved de ubetingede anliggender med større sandsynlighed kan indfinde sig. Man kan bringe sig i situationer, hvor der er en større hyppighed for ubetingede oplevelser. Det handler bl.a. om at sætte tid og anledninger af til refleksion, nærvær, fordybelse og eftertanke.
Én af grundfejlene i meget af vor tids moderne tænkning synes at være en forestilling om at vi kan skabe de ubetingede øjeblikke gennem en planlagt og fokuseret designproces. At vi ad videnskabelig vej og med moderne metoder, teknikker og kompetencer kan afkode opskriften på det gode liv og derefter implementere det systematisk. Dette er en ‘fejl’ i menneskets tænkning ifølge flere af de store filosoffer heriblandt Søren Kierkegaard og Martin Heidegger. Især eksistenstænkerne og fænomenologerne er kritiske overfor denne systemtænkning om livet. Også Aristoteles var inde på noget tilsvarende.
Fejlen handler om at vi glemmer at være tilstede i livet på en ubetinget måde. I stedet har vi i det moderne liv en tendens til at se på livet som en ressource til udnyttelse. Vi ser på livet som noget der er tilrådighed for os – frem for noget der er tilstede. Vi forskyder dermed vores egen selvforståelse fra noget vi spontant oplever til noget vi strategisk designer. Da er skaden allerede sket, mente Heidegger.
Men det gode liv er ikke bare en implementeringsøvelse. Og det er heller ikke bare en teoretisk vidensopgave. Det gode liv er ofte noget, der opstår som et biprodukt. Det handler om at være optaget af noget andet end jagten på det gode liv. Hvis du vil være lykkelig skal du ikke jagte lykken! (Dette har jeg skrevet om andetsteds: Der går ikke en lige vej til lykken).
En fylde af noget, der er større
Ubetingede anliggender er nøgternt set stemninger og følelser. Men de er også mere end det. Den tysk-amerikanske eksistensteolog Paul Tillich (1886-1965) har skrevet at ubetingede anliggender handler meget om tro og mindre om viden, tænkning og følelser.
“Tro er at forholde sig til ubetingede anliggender”, skriver han (s13) og forklarer at troens dimension er en anden end videnskabens, historiens og psykologiens (s43). “Tro er hele personlighedens nærværelse i dens ubetingede anliggender” (s42), konkluderer han. Det handler altså om at give sig hen til noget i livet, der er større end een selv.
Det afgørende er her ikke hvad man tror på (mytologi, religion, ideologi), men at man giver sig hen til en dimension i tilværelsen, der kan vække noget i én og som ligger udover det rent rationelle, videnskabelige og nødvendige.
Søren Kierkegaard efterlyste også dette med et citat som han bringer på forsiden af gennembrudsværket Enten-Eller: “Er det da kun fornuften der er blevet ‘døbt’? Hvad med lidenskaberne?” – Og dermed lægger han op til en kritik af den moderne livsforståelse, der i alt for høj grad er baseret på den rationelle fornuft.
Grundtvig er inde på noget af det samme når han skriver: “Lys uden varme er helveds kval.” Dette er en kritisk af det moderne oplysningsideal, der ifølge Grundtvig dyrker en alt for objektiv og upersonlig videnskabelse. For vi har ikke bare brug for sand videnskab, der kan oplyse os, men også for en personlig lidenskab, der kan vække os.
Pointen hos disse tænkere er at vi har brug for at leve et liv som ikke bare oplyser os, men som vi også kan varme os ved. Ét er sandhederne derude. Noget helt andet er hvordan du gør dit liv til dit eget? Det er DIG, der skal finde ud af, hvad der er vigtigt for dig! Hvad vælger du at stå for? Hvad bliver du grebet af?
I et lille skrift om at være menneske i verden fra 1817 skrev Grundtvig at et menneske i det ydre liv er stillet frit til at vælge fra og til. Til gengæld er det bundet i indre liv af de ubetingede anliggender. I det ydre liv kan mennesket leve ‘kongeligt’, skrev Grundtvig, mens det i det indre liv må leve ‘tjenerligt’.
Billedkunstneren Per Arnoldi har engang sagt at han ikke har valgt sin passion, men at det er passionen, der har valgt ham. Der knytter sig en særlig paradoksal frihed til det, at have en stærk indre kontrakt med livet. Nietzsche skriver et sted at har man først sit ‘hvorfor’ med livet på plads, så forliger man sig næsten med ethvert ‘hvordan’.
To måder at være aktiv på!
Aristoteles skelnede imellem to grundlæggende måder et menneske kan være aktiv på. Professor Finn Thorbjørn Hansen forklarer at Aristoteles skelnede imellem en teknisk kunnen = “praksis” og et eksistentielt nærvær i det daglige = “praxis”.
”Når vi står i en praksis, er vi formålsrationelle. Det, vi gør, gør vi for at opnå noget andet. En murer samler mursten for at bygge et hus. Når vi står eller er i en praxis, derimod, gør vi det, vi gør, fordi det har en værdi i sig selv, som f.eks. når vi leger, elsker, maler eller går en tur i skoven. Praxis er knyttet til den eksistentielle dimension i tilværelsen.” (s11).
Aristoteles satte pris på de praktiske kundskaber. Men han satte endnu højere pris på praxis, som et mere spontant og værdimæssigt engagement og nærvær i tilværelsen.
Kast dig ud i de ‘passive’ kompetencer
Der er mange ting i livet, der skal mestres, klares, fikses, erobres og styres. Alt sammen betingede anliggender. Men der findes også en dimension, der ligger ud over denne erobrings- og beherskelsestrang. Det er noget som man i stedet må give sig hen til, ligesom Arnoldis passion.
Pointen er her at de ubetingede anliggender ikke er noget, man skal gribe ud efter eller søge at designe. I stedet er de noget man kan blive grebet af, fængslet af, begejstret for og opsluget af. De udsagnsord, der knytter sig til de ubetingede anliggender er grundlæggende passive og ikke aktive!
Med de ubetingede anliggender, har man egentligt ikke noget valg. Man skal blot undre sig og åbne sig…
“Du behøver ikke forlade rummet… | Forbliv siddende ved dit bord og lyt. | Du behøver ikke engang lytte, vent blot. | Vent ikke engang, vær helt stille og alene. | Verden vil da frivilligt åbne sig for dig, umaskeret. | Den har intet valg. | Den vil rulle sig i ekstase for dine fødder.” | Franz Kafka (1863-1924)
af Tommy Kjær Lassen, erhvervsfilosof, ledelseskonsulent, phd og ekstern lektor.
Læs flere indlæg på www.vitaactiva.dk/blog
Litteratur:
Mogens Pahuus, Livet Selv, Philosophia, 1993
Paul Tillich, Troens Dynamik, Munkgsgaard, 1970
Finn Thorbjørn Hansen, At stå i det åbne, Hans Reitzels Forlag, 2008
