Livets store beslutninger

Hver dag træffer vi en masse beslutninger om dagliglivets store og små begivenheder. Men nogle gange løber vi ind i situationer, der kræver en særlig afgørende beslutning af os. En beslutning, som stiller os i et vanskeligt valg imellem to eller flere alternativer, et valg som kan få stor betydning for os og som kan have konsekvenser mange år frem.

Vi vil så gerne gøre det rigtige, men for de store beslutninger i livet gælder det, at de kan være overordentlig vanskelige at få overblik over og finde klarhed i. Frygten for at træffe det forkerte valg gør os ofte tilbageholdende med overhovedet at kaste os ud i nye situationer og valgmuligheder.

De store valg i livet kunne eksempelvis være beslutninger om studievalg, karriere, jobskifte og boligkøb. Men de er også de mere personlige valg i livet om hvem man skal dele livet med (og hvor længe), og om man skal sætte børn i verden?

Ser man nærmere på hvordan mennesker træffer de store beslutninger i livet, viser der sig flere forskellige 'beslutningsstrategier'. Disse har psykologiprofessor Bo Jacobsen kigget nærmere på i bogen 'Livets dilemmaer. En bog om eksistentiel psykologi' fra 2009. Nedenstående er en sammenfatning af nogle af Jacobsens pointer:

Vi har mange forskellige beslutningsstrategier

Nogle mennesker søger at træffe den rigtige beslutning ved at opstille rationelle beregninger for valget, dvs. logiske kalkuler, der systematisk opstiller fordele og ulemper ved de forskellige alternativer og derudfra træffe sin afgørelse.

Men i virkeligheden er det de færreste beslutninger, der sådan bliver truffet baseret på et rationelt og velovervejet beslutningsgrundlag. Ofte er de store beslutninger i livet langt mere følelsesmæssigt begrundet og forløbet kan have en langt mere spontan karakter.

Nogle mennesker oplever at den rigtige beslutning kommer til dem som en intuitiv meddelelse, hvor det pludselig står klart for dem, hvad det er, de skal gøre.

Andre oplever at de i valgsituationen kommer i kontakt med nye sider af dem selv, som de bliver overordentlig nysgerrige på og som de beslutter sig for at udforske nærmere. Man kan på den måde opleve at en valgsituation skubber én fremad mod nye muligheder i livet.

Andre oplever at de nærmest bare glider ind i beslutningerne på en flydende og lidt tilfældig måde. Pludselig befinder man sig i et ægteskab, har fået et barn, eller er havnet i en professionel karriere, skrive Jacobsen.

Billedtekst: 'Buridans æsel'. Illustrationen er inspireret af den franske filosof Jean Buridans (1301-1358) tanker om den frie viljes paradoks. Billedet illustrerer en hypotetisk situation med et æsel, der befinder sig præcis midt imellem to identiske høstakke. Æslet er ikke i stand til at vælge mellem stakkene og derfor dør det til sidst af sult.

Hvordan træffer du dine vigtige beslutninger i livet?

I en vanskelig beslutningssituation kan man føle at man er spændt ud imellem to konkurrerende alternativer. De kan begge synes lige gode, men dilemmaet er, at man kun kan vælge det ene. Man kan føle, at der bliver trukket i én fra to forskellige sider og at det ikke rigtigt er muligt at finde 'den gyldne middelvej'. Ofte sænker roen sig først, når man har valgt det ene alternativ over det andet.

Men hvordan træffer du dine store beslutninger i livet? Tænk på en situation, hvor du skulle træffe en vanskelig beslutning i dit liv. Hvilke overvejelser gjorde du? Hvordan kom du frem til din beslutning? Var det mest af alt en rationel beregning, der lå bag beslutningen, var det din vilje, der satte sig igennem eller var det mere et spørgsmål om at lytte til din mavefornemmelse?

Uanset hvordan du træffer dine beslutninger, kan det være en god idé at være opmærksom på de tænke-strategier, som du benytter dig af. Ifølge flere at de store beslutningsteoretikere er det nemlig ikke altid, at vi forholder os lige hensigtsmæssigt til de store afgørelser i livet.

Strategier til beslutningsunddragelse

Det er ofte en smertelig og anstrengende erfaring at stå i en uafklaret beslutningssituation. Ifølge den amerikanske eksistenspsykiater Irvin Yalom er det ikke så meget beslutningens indhold, der volder os problemer, som selve beslutningsprocessen. Nogle gange kan valgets vanskelighed få én til at undgå eller udsætte vigtige beslutninger i livet.

Andre gange kan vanskeligheden skabe en resignerende og handlingslammende fornemmelse, hvor man ikke rigtig kan finde ud af, hvad man skal gøre for at komme videre i livet: ”Nogle mennesker bliver siddende ved korsvejen uden at gå i nogen af retningerne, fordi de ikke kan gå i dem begge, mens de klynger sig til illusionen om, at hvis de bliver siddende længe nok, vil de to veje smelte sammen…” (Yalom s.336).

Yalom nævner desuden slutscenen i Samuel Becketts teaterstykke 'Mens vi venter på Godot': De to vagabonder Vladimir og Estragon sidder ved en korsvej og venter. Til sidst beslutter de sig for at gå: 'Kom lad os gå?' siger Vladimir, 'Ja, lad os gøre det.' svarer Estragon, alt imens de begge bliver siddende …

En beslutning kræver handling, understreger Yalom. Det er ikke nok, at man bare flirter med tanken om forandring. Man må gøre noget. Man må mobilisere sin vilje og tage ansvar for de konsekvenser, der følger af beslutningen.

Netop fordi de store beslutninger kræver vilje og ansvar, kan de være vanskelige at forholde sig til. Nogle gange kan vanskelighederne føre os ud i forhastede konklusioner eller i en decideret unddragende beslutningsadfærd:

• Man kan fx udskyde sin beslutning i det uendelige og bare håbe at dilemmaet går væk af sig selv.
• Man kan begynde at devaluere det ene af alternativerne og derved få det andet til at fremstå i et bedre lys end det i virkeligheden er.
• Man kan udliciterer beslutningen til en anden. Man kan opføre sig på en måde, der får andre til at tage initiativ til det, man ikke selv kan tage sig sammen til at få gjort: fx at sige sit job op, eller at slå op med kæresten.
• Man kan blive lammet af 'hvad nu hvis'-tanken, hvor frygten for det ukendte dominerer så meget, at man ubevidst tillægger det velkendte alt for positive egenskaber.
• Frygten for negative reaktioner i omgangskredsen og frygten for at blive misforstået af de nærmeste kan også få en person til at undgå et valg og blive i det konventionelle spor, som man allerede har lagt sit liv ind på.

Du har konfirmationsbias: Din hjerne er blevet 'hacked' af dine fordomme

I virkeligheden har vi mennesker udviklet en lang række unddragelsesstrategier, der er designet til at undgå situationer, hvor vi skal træffe vanskelige beslutninger. Det er der en ganske naturlig forklaring på, nemlig, at det er meget ressourcekrævende for hjernen at stå i et uafklaret forløb over længere tid.

Forskningen taler derfor om at vi ofte lider af et konfirmationsbias, når vi skal beslutte os: Når du allerede har dannet dig et bestemt billede af virkeligheden og når du allerede har indrettet dit liv på en bestemt måde, ja så er det meget lettere for dig bare at blive i det virkelighedsbillede du kender, fremfor at udvikle en ny forståelse af virkeligheden. Det er simpelthen mindre energikrævende for hjerne, at bekræfte eksisterende fordomme og antagelser, end at forholde sig til nye.

Derfor foretrækker vi beslutninger, der passer godt til det mentale landkort, vi allerede har udviklet. Når vi kigger ud på virkeligheden, lægger vi automatisk mere vægt på de erfaringer, der kan bekræfte vores eksisterende antagelser og som stemmer overens med vores egne erfaringer, fremfor de erfaringer, der problematiserer og udfordrer vores mentale landkort.

Fænomenet kaldes også for 'cherry picking', hvor man ubevidst 'plukker' de informationer, der understøtter ens eksisterende verdensopfattelse, og behændigt ser bort fra de informationer, der udfordrer og konflikter.

Således kan man komme nogenlunde uanstrengt igennem livet ved blot at blive på sporet af det velkendte og undgå at træffe alt for store og revolutionerende beslutninger. Men ifølge de store tænkere inden for den eksistentielle tradition, kan en sådan strategi let føre til et reduceret menneskeliv, der ikke i tilstrækkelig grad udfolder de eksistensmuligheder, som livet også byder på. 

For de store eksistenstænkere handler 'det gode' i livet ikke så meget om det objektive indhold af de store valg i livet, men derimod af det subjektive engagement, der så at sige går forud for valget. Det afgørende for eksistensfilosofferne er sådan set ikke valgets ydre resultat, men derimod den indre indstilling, hvormed man træffer sit valg. Spørgsmålet er om er du engageret i valget eller ej? Er du i kontakt med dine grundlæggende værdier når du skal vælge? Er du i stand til at mærke efter, hvordan du egentlig har det og hvad det egentlig er, som du ønsker at få ud af livet?

 

For eksistenstænkerne handler det om, at man må sætte sig noget for i livet og vælge et liv med mere lidenskab, intentionalitet, lyst og forventning. Den eksistentielle livsopgave går ud på at være aktør i eget liv, og ikke tilskuer i det.

 

Nogle gange oplever vi, at det er livet selv, der sætter sig igennem

'Den vanskeligste beslutning i mit liv var min skilsmisse'. Sådan fortæller en midaldrende kvinde i Bo Jacobsens bog, om en særlig vanskelig periode i sit liv. Hun følte sig låst i en hverdag med rutiner og mønstre, der gjorde, at hun ikke kunne være tilstede som sig selv. Mønstrene var for stærke til at hun i hverdagen kunne bryde ud af dem. Bl.a. følte hun sig ikke længere tilstrækkeligt respekteret og bekræftet som menneske. Hun følte sig reduceret til en rolle, hvor hun skulle spille en kopi af mandens mor, fortæller hun.

Derfor måtte hun ud. Men det var ikke nogen let beslutning, bl.a. fordi de havde et barn sammen. Hendes overvejelser førte hende ud i dyb krise og der var meget smerte forbundet med beslutningen om bruddet. Men samtidig var der også en forløsning i beslutningen. Hun oplevede at hun i processen valgte sig selv, og deri lå der en dyb tilfredsstillelse. Hun forlod manden og startede på en ny tilværelse som alenemor. Lige der, føltes det som om, at hun gik ind til livet på ny, skriver hun.

Jacobsen nævner også en række andre eksempler på mennesker med vanskelige valg og beslutninger. For mange af dem gælder det, at de trods erfaringer af usikkerhed, vaklen og tvivl, kom i kontakt med en følelse af spontanitet, mod og livskraft. Nogle oplevede det som om, at det var livet selv, der satte sig igennem i deres beslutning.

Om kunsten at beslutte sig: Fire eksistentielle tænkere

I bogen fremhæver Jacobsen fire eksistentielle teorier, der på forskellig vis kan skubbe os frem mod nogle bedre beslutninger i livet:

1. Rollo May (1909-1994) var en amerikansk eksistentiel psykolog, der var bekymret for menneskers manglende lyst til at skabe bedre betingelser for dem selv. En god beslutning handler om at mærke lysten til forandring i kroppen og bagefter om at mobilisere viljen til handling. Ifølge May er problemet for mange af os, at vi er blevet 'kropsdøve'. Vi har lært ikke at mærke efter i kroppen. Vi er simpelthen opdraget til at være hårde ved sansningen og derigennem har vi mistet evnen til at mærke vores egen lyst og ønsker i livet. Det afgørende spørgsmål, som vi kan stille os selv, er, ifølge May: hvad har du dybest set lyst til? For at lykkes med en forandring i livet, må du starte med at spørge, hvad du egentlig ønsker at få ud af livet.
2. Otto Rank (1884-1939) var en østrigsk psykoanalytikere, der modsat May diagnosticerede beslutningsproblemet som menneskets manglende vilje. Ifølge Rank har mange af os en mangelfuldt udviklet egenvilje. Vi må lære at ville, skrev Rank. Vi skal bl.a. lære at det er i orden at ville noget uden automatisk at få dårlig samvittighed over det. Viljen er alt for længe blevet udskammet i vores konsensussøgende kultur. Vi deponerer i alt for høj grad vores egenvilje, så snart den kommer i opposition til andre menneskers vilje. Ofte kommer vi til at svigte os selv i et misforstået hensyn til det fælles gode og andres forventninger. 
3. John Macquarrie (1919-2007) var en skotsk præst og filosof. Han var optaget af det afkald, der altid følger af en beslutning. Ifølge Macquarrie handler det moderne menneskes beslutningsproblem om, at det har svært ved at give afkald. Enhver beslutning for noget, er nemlig også altid en beslutning imod noget andet. Vi lever i en tid, hvor vi har overordentlig svært ved at give afkald og slippe løs. Vi er så bange for at gå glip af noget, at vi prøver at holde sammen på det hele på én gang og søger konstant at holde alle muligheder åbne. Men det kan man ikke. 'Fear of missing out' (FOMO) hedder fænomenet også i dag. For at kunne kaste sig fremad i livet mod nye muligheder, må man også kunne afskære sig fra andre muligheder. Hvis man ikke kan sige 'nej' til noget, er det heller ikke muligt for alvor at sige 'ja' til noget andet. (Professor i kreativitet Lene Tanggaard har for nylig skrevet en skøn lille bog 'Det kreative nej', der handler om kunsten at sige nej).
4. Karl Jaspers (1883-1969) var en tysk-østrigsk filosof og psykiater, der udviklede et fjerde bud på hvordan beslutningsproblemet skulle håndteres. Ifølge Jaspers opnås gode beslutninger slet ikke ved at man mobiliserer sin indre viljestyrke eller intellekt for sagen. I stedet handler det om at vente og udholde uvisheden indtil den rigtige løsning viser sig og af sig selv bryder igennem. Det gode, det sande og det skønne i livet, har det med at sætte sig igennem af sig selv, når blot man er tilstrækkelig tålmodig og i stand til at udholde pinen imens. Kunsten er ikke at beslutte sig for en masse spændende ting i livet, men at overgive sig til tilværelsen og tage ansvar for at være sig selv i mødet med det, der måtte komme. At leve i overensstemmelse med sig selv og livets store spørgsmål, kræver ikke viljestyrke, men overgivelse, forklarer Jaspers.

De klassiske eksistenstænkere lægger således vægt på forskellige aspekter af vanskelighederne ved at beslutte sig. Rollo May fremhævede lysten til livet som det afgørende, mens Otto Rank lagde vægt på at man skulle mobilisere viljen til forandring. Macquarrie minder os om at der med et ja altid følger et nej til noget andet. Det er vigtigt at kunne give afkald, hvis man ønsker at beslutte sig for noget. Karl Jaspers lægger op til en mere 'fænomenologisk' livsfilosofi:

 

Det gode kan ikke bare tvinges igennem, men er noget, der sætter sig igennem af sig selv, når tiden er moden og mennesket klar.

 

Kald eller fristelse?

Der er altid noget eksistentielt på spil, når mennesker skal træffe store beslutninger i livet. Forandringer handler meget om intentionalitet. I virkeligheden handler det om at være menneske. Det handler om at mærke efter og tænke sig om. Der er altid noget man skal gøre, når man beslutter sig for noget, men man kan også komme til at gøre for meget, så det ikke bliver rigtigt. Mange oplever den gode beslutning er en proces, hvor man går to skridt frem og ét tilbage.

Vigtigst er det, at man tager sig selv alvorligt. Søren Kierkegaard skriver, at når man vælger sig selv, er det som at mærke 'det højeste' i livet. Det øjeblik, hvor man vælger sig selv forløser en indre følelse af højtidelighed og en stille værdighed, skriver han. Man kan erfare en dyb selvrespekt, når man tager sig selv alvorligt, en selvrespekt som man ikke kan opnå ved at høste nok så megen ros og anerkendelse fra andre. Det handler om at du skal give til dig selv, hvad ingen andre kan give dig.

I den forstand handler de store valg i livet altid om at du først skal vælge dig selv. Hvis det fx er kærligheden du søger, må du først kunne elske dig selv.

Jeg husker en fortælling om en af antikkens gamle ørkenfædre. Han havde fået bud fra den kristne kejser i Konstantinopel om at blive kejserens nye hofteolog. Umiddelbart ville man tænke: sikke et sejt karrieretræk. Men munken ville først overveje inden han kunne give sit svar, om der var tale om et kald eller en fristelse.

Der, hvor kærligheden er størst

Så, hvad er det, man skal lægge vægt på, når man skal træffe en stor beslutning i livet? Man kan jo ikke bare slå op i en bog eller spørge Google efter svar. Og der findes ikke noget orakel, man kan opsøge for at få vished. Alligevel er du ikke efterladt helt alene med din beslutning. Der findes råd og principper, som du kan læne dig op ad:

Fx kan du vælge at gå efter den beslutning, hvor du kan mærke at kærligheden er størst! Kærlighed er en af de få ting i livet som vi mennesker ikke kan få for meget af.

Du kan også vælge at gå efter den beslutning, hvor du mærker, at lykken stikker dybest. Du kan vælge den vej, hvor du kommer i kontakt med noget dybt og kraftfuldt i dit liv og hvor du oplever, at kunne bidrage til noget, der er større end dig selv. - Du kan vælge den vej, hvor du ikke bare skal spille en rolle, dikteret af andre, men, hvor du kan bringe dig selv i spil på en dyb og autentisk måde.

Du kan vælge at gå derhen, hvor du mærker, at du må sætte dig selv på spil for det, du tror på - koste, hvad det koste vil. Dér hvor du mærker at livskraften, sætter sig allerstærkest igennem i din tilværelse...

 

 

Ønsker du at læse mere om beslutningsteori, kan jeg anbefale:

• Bo Jacobsen (2009) Livets dilemmaer. En bog om eksistentiel psykologi. Hans Reitzels Forlag.
• Irvin Yalom (1998) Eksistentiel psykoterapi. Hans Reitzels Forlag

Ønsker du at læse mere om hjernes konfirmationsbias (samt: 'blind spot bias', 'los aversion', 'the halo effect', 'endowment bias' m.v.) kan jeg anbefale:

• Daniel Kahneman (2013) At tænke hurtigt og langsomt. Lindhardt og Ringhof