Jeg holder meget af brudte mennesker. Der er noget ved deres livskamp, der bare er så inspirerende. Mennesker, der har været igennem en livskrise eller to og som stadig er vilde med at være her. Findes der noget, der er mere opløftende?
De findes overalt: i litteraturen, i kunsten og i køen i Netto. Mennesker, der er adlet af livet. Som har ar på sjælen. Som har været igennem sjælens mørke nat og som er kommet om på den anden side - stærkere, sandere, dybere, skønnere og klogere.
De er stærke, fordi de er sårbare. De er smukke, fordi de tør vise deres ar. De puster sig ikke op i påtagede selvfortællinger, men er mere ægte tilstede: brudte, sårbare, levende, kærlige og nærværende.
